Advokat vs Jurist – hvad er forskellen?
Det kan ofte være svært at finde ud af, hvorvidt man har brug for en jurist eller en advokat, hvis man skal have brug for hjælp til juridiske problemstillinger. Jurister og advokater beskæftiger sig i vid udstrækning med de samme arbejdsopgaver. Der er dog en betydelig forskel på de to titler, og derfor vil vi forklare, hvornår man kan nøjes med en jurist over en advokat.
Hvad er en advokat?
En advokat er en efter loven beskyttet titel. En beskyttet titel indebærer, at man skal efterleve en række krav for at kunne betegnes en advokat. Det første og mest fremtrædende krav er, at man skal have en særlig uddannelsesmæssig baggrund for at kunne betegnes en advokat. Uddannelsesmæssigt skal man have bestået kandidatniveau (cand.jur) fra et af landets største universiteter. Efterfølgende skal man gennemføre en tre-årig advokatuddannelse.
Den efterfølgende tre-årige uddannelse fungerer som en specialiseret uddannelse. Oftest vælger man at arbejde som advokatfuldmægtig på et advokatkontor, men det er dog ikke den eneste mulighed for at opnå juridisk praktisk erfaring. Vælger man alligevel denne retning, er der tale om en både praktisk og teoretisk anlagt uddannelse, der afsluttes med en skriftlig advokateksamen og en praktisk prøve i retssagsbehandling. Gennemføres dette, er det et krav, at man skal beskikkes hos Civilstyrelsen, forinden man kan betegnes som en advokat.
En praktiserende advokat skal, for at beholde sin beskikkelse, tegne en ansvarsforsikring, der dækker min. 2,5 mio. kr. samt en garantiordning, der dækker min. 5 mio. kr. Hensigten bag dette er, at man som advokat kan risikere at begå professionelle fejl, som kan og oftest vil forårsage tab af en eller anden art. Garantiordningen er til for at dække tab som følge af svigagtige forhold fra advokaten eller dennes personales side.
Når man har fået tildelt sin beskikkelse og praktiserer jura, er det et krav at man som advokat deltager i en regelmæssig efteruddannelse, som finder sted parallelt med det daglige arbejde som advokat. Endvidere skal man være medlem af Advokatsamfundet, hvilket betyder, at man er underlagt advokatetiske regler.
Hvad er en jurist?
Selvom advokat er en beskyttet titel, er jurist ikke. Enhver kan i princippet kalde sig en jurist. Alligevel er det langt fra tilfældet, at enhver er en jurist. I Danmark er stort set alle jurister uddannet fra jurastudiet. Jura som uddannelse udbydes ikke kun gennem jurastudiet, men også gennem forskellige handelsskoler. Vælger man dog at blive uddannet som jurist uden om jurastudiet, fravælger man automatisk at blive advokat, da man dermed uddannes som erhvervsjurist og dermed ikke kan bestride et job som advokatfuldmægtig på et advokatkontor.
Hvad bør jeg vælge?
Det er en god tommelfingerregel at huske, når man skal repræsenteres i retten, så skal man bruge advokathjælp. Til næsten ethvert andet anliggende kan man nøjes med en jurist. En jurist kan rådgive og vejlede dig på niveau med enhver advokat, men kan kun i et meget begrænset omfang repræsentere klienter i retten. Dette skyldes, at jurister ikke har møderet i en retssal. Hvis du derfor har brug for almindelig juridisk rådgivning kan det være en fordel at overveje, hvorvidt det bedst kan betale sig at benytte en jurist.
Leder du efter gratis advokathjælp kan du med fordel kigge på oversigten på gratisadvokathjaelp.dk
