Hvad kan du bruge bankrådgiveren til?
En bankrådgiver er en person, der er ansat af banken
til at rådgive bankens kunder omkring deres økonomi. Bankrådgiver er med
til at vejlede om regler og muligheder for bankens kunder om bl.a. investering,
pension, opsparing, budgetplanlægning, lån og andre økonomiske forhold. Som
bankrådgiver er det vigtigt, at du har en god evne til at lytte og finde ud af,
hvilke muligheder der vil være bedst for den pågældende kunde i en bestemt
situation. Dog forefindes der også almindelige administrative arbejdsopgaver
som f.eks. brevskrivning, aktivering, udarbejdelse af statistikker og/eller
korrespondance på fremmede sprog.
Er der en kunde, som har brug for at optage et lån, er det din opgave som
rådgiver at undersøge kundes økonomiske muligheder og forhold i forbindelse med
at kunne stille sikkerhed. På den måde kan du finde ud af, om banken kan give
kunden det ønskede lån.
Du kan også komme ud for at skulle vejleder kunder i forbindelse med huskøb,
når kunden skal have optaget lån i fast ejendom eller have optaget et byggelån.
I arbejdet som bankrådgiver kan du også komme ud for at skulle betjene bankens
kunder ved skranken, når de kommer og skal have foretaget ind- og udbetalinger
på deres konti, have vekslet valuta eller måske have oprettet en ny konto.
Som bankrådgiver for erhvervskunder skal du bl.a. give vejledning om f.eks.
anlægs- og driftskreditter og fortælle om bankens mange muligheder og produkter
til netop erhvervskunderne. Hvis du tager en videre uddannelse inden for
branchen og/eller har meget erfaring, kan du også komme til at arbejde i de
større bankers hovedkontorer. Her kan der være specialafdelingen inden for
f.eks. handel med udenlandsk valuta og/eller handel med værdipapirer. Inden for
specialafdelingerne kan der også nævnes, at flere banker har afdelinger med
speciale inden for bl.a. juridiske sager, økonomi, planlægning, markedsføring,
uddannelse og meget mere, men arbejdet i disse afdelinger kræver dog en masse
viden og erfaring.
Boligadvokat
En boligadvokat kan rådgive dig, hvis du skal købe en bolig eller sælge din egen. Advokaten kan blandt andet rådgive dig om fordele ved de forskellige salgsformer og hjælpe dig med at forhandle om det honorar, som en ejendomsmægler skal have.
En boligadvokat har viden og erfaring med at læse og gennemskue alle de dokumenter, oplysninger og tilbud, du som køber vil blive præsentere for i forbindelse med dit boligkøb.
Når du bruger en boligadvokat får du fuldstændig klarhed over, hvad du køber, og dermed undgår du, at der senere dukker ubehagelige og dyre overraskelser op i forbindelse med dit køb. Du får med andre ord en sikker bolighandel.
Der er mange papirer og oplysninger, du som boligkøber skal tage stilling til og sætte dig ind i, og det er her, den erfarne rådgiver kan hjælpe dig. Tilstandsrapporten – hvad står der i den og hvilke konsekvenser får det? Skal der foretages yderligere undersøgelser af ejendommen inden købet? Skal der tegnes ejerskifteforsikring og hvad dækker en ejerskifteforsikring? Hvilke planer er der for området? Hvilke byrder og forpligtelser hviler der på ejendommen?
Bygningssagkyndig
Hvis du skal sælge din bolig, kan du rekvirere en tilstandsrapport hos en beskikket bygningssagkyndig. Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten kan sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring og en erklæring om betaling af halvdelen af forsikringspræmien, frigøre dig som sælger fra det almindelige mangelsansvar.
En beskikket bygningssagkyndig er typisk en arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, der er beskikket af Sikkerhedsstyrelsen til at udarbejde tilstandsrapporter. Ud over en byggeteknisk grunduddannelse har den bygningssagkyndige en uddannelse i reglerne for bygningsgennemgang.
Derudover har den bygningssagkyndige mindst fem års erfaring i at gennemgå og vurdere bygninger. For at blive beskikket som bygningssagkyndig skal man gennemføre et kursus og godkendes af Sikkerhedsstyrelsen.
For at blive beskikket bygningssagkyndig er det et krav at du har:
- en byggeteknisk grunduddannelse med eksamen fra Danmarks Tekniske Universitet, ingeniørhøjskolerne, en af statens to arkitektskoler, bygningskonstruktøruddannelsen eller tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse og
- mindst 5 års dokumenteret erhvervsmæssig erfaring inden for de sidste 10 år ved bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri.
Erhvervserfaringen regnes efter endt kompetencegivende uddannelse.
Ansøgningsproceduren kan man se på huseftersyninfo.dk.
Købermægler
Som køber står man ofte alene i bolighandlen, mens sælger har en ejendomsmægler i ryggen.
En købermægler er en rådgiver, der repræsenterer køberen og dennes interesser i forbindelse med et boligkøb.
En købermægler er typisk uddannet ejendomsmægler. Købermæglerens primære opgave er at hjælpe boligkøberne trygt gennem deres boligkøb. Lige fra at finde boligen, besigtige boligen, forhandle prisen og til at gennemgå dokumenterne, når handles skal berigtiges og skødet skal skrives.
En boligadvokat først involveres, når købsaftalen er underskrevet. En købermægler kan du involvere langt tidligere. Det er blevet mere normalt også at have en købermægler med som sparringspartner. Købermægleren og advokaten er specialister på hver deres område, men begge rådgivere har stor viden om boligjura.
Det er godt at få en indledende snak med en købemægler om, hvad du skal være opmærksom på, når du kommer ud og ser boligen. Er der nogle gode spørgsmål, som du bør stille ejendomsmægleren? Tag kontakt til en købermægler tidligt og hold kontakten.
Købermægleren kan aflaste køberen. Hvis man f.eks. er en familie med to børn og fuldtidsarbejde, så er det er nærmest at have to fuldtidsjobs.
Køberrådgiver
En køberrådgiver er et bredt begreb, som bruges af såvel banker, ejendomsmæglere, bygningssagkyndige og nogle advokater. Når du vælger køberrådgiver, kan du undersøge, om vedkommende enten er uddannet ejendomsmægler eller advokat eller er bygningssagkyndig. Det vil være forskelligt hvilket fokus den enkelte rådgiver alt efter dennes baggrund. Begreberne købermægler og køberrådgiver bruges ofte om den samme type rådgiver.
Ejendomsmægler
Ejendomsmæglere formidler køb og salg af grunde, huse, andelsboliger og ejerlejligheder.
Mægleren rådgiver sælgeren og vurderer husets værdi. Som ejendomsmægler overtager man det praktiske arbejde med hussalg fra folk, der gerne vil sælge deres bolig.
Arbejdet går ud på at se på ejendommen, vurdere handelsværdien, fastsætte kontantprisen og rådgive om muligheden for en byggeteknisk gennemgang af ejendommen. Det er ikke tilladt at være formidler for både køber og sælger i samme ejendomshandel. Mange købere har deres egen ejendomsmægler som rådgiver.
Ejendomsmægleren skal skaffe en række oplysninger om retslige og økonomiske forhold, fx prioriteter og servitutter, fredningsbestemmelser, planbestemmelser, miljøforhold, forkøbsrettigheder samt skatter og afgifter.
Ud fra gennemgangen laver ejendomsmægleren en salgsopstilling. På salgsopstillingen er der foretaget beregninger af bl.a. salgsprisen og muligheden for at belåne ejendommen. Desuden viser opstillingen, hvad den nye ejer vil komme til at betale i faste udgifter pr. år eller måned.
Hvis det er en udlejningsejendom, laver mægleren en oversigt over ejendommens indtægter og udgifter. Er det en erhvervsvirksomhed, må omsætningens størrelse, avanceforhold, varelager, goodwill m.v. belyses.
Ejendomme til salg bliver udbudt gennem annoncer, fx på internettet eller i dagbladene. En ejendomsmægler har også et køberegister, hvor interesserede købere kan blive skrevet op til boliger, de efterspørger. Mægleren kan også annoncere efter ejendomme, som han i forvejen har købere til blandt sine kunder. Herefter kommer en af de væsentlige dele af arbejdet: at vise ejendommen frem for eventuelle købere. Dette foregår ofte uden for normal arbejdstid, fx i weekenden.
En aftale mellem sælger og ejendomsmægler om salg af en ejendom kaldes en formidlingsaftale. Selve købsaftalen indgås mellem sælger og køber og angiver betingelserne for handelen. Købsaftalen danner grundlag for skødet (ejerbeviset), som normalt bliver udfærdiget af en advokat eller ejendomsmægler.
Ejendomsmæglere kan endvidere beskæftige sig med prioritering og omprioritering af lån i boliger. De benyttes også af kreditinstitutionerne som vurderingsmænd og af domstolene som syns- og skønsmænd.
Større ejendomsmæglerkæder har – under de gode konjunkturer – i stigende grad benyttet det, der kaldes projektsalg. Metoden er dog afhængig af stabile – og helst stigende – huspriser.
Fra kun at sælge færdige boliger, deltager ejendomsmæglervirksomhederne i hele projektfasen af byggeriet. De rådgiver bygherrer, arkitekter og entreprenører om indretning, materialevalg m.v. ud fra deres kendskab til de kommende købere. Nogle ejendomsmæglere virker som ejendomsadministratorer og tager sig af udlejningen, fører regnskab, indkasserer husleje og sørger for ejendommens drift. Andre specialiserer sig i formidling af andelsboliger.
Mange af butikkerne er kædeforretninger, drevet af ejendomsmæglere, men ofte med kontraktmæssig tilknytning til kreditforeninger, forsikringsselskaber eller banker. Der er dog også mange uafhængige ejendomsmæglere.
Kilder:
